Fotografering

Min interesse for foto startede helt tilbage i folkeskolen. Jeg havde foto som valgfag og elskede at stå i mørkerummet og fremkalde de billeder som jeg havde taget. Motivet var som regel veninderne, min hund og så selvfølgelig de bundne opgaver vi fik fra underviseren.

Senere fik jeg job hos PhotoCare hvor jeg stod for at kvalitetssikre de billeder som folk kom for at få fremkaldt. Interssen for foto tog til i et par år, for at gå næsten i hi i et årti.

I 2007 rejste jeg til Vietnam sammen med et par veninder og ville meget gerne have nogle ordentlige billeder med hjem. Jeg fik købt et digitalt spejlrefleks kamera og herfra blomstrede interessen igen.

Muligheden for at se om billedet var som jeg forestillede mig med det samme, gjorde at indlæringskurven steg eksponentielt, da jeg hurtigt fandt ud af hvad der virkede og hvad der ikke virkede.

FOTOGRAFERING AF MENNESKER

Portrætfotografering, modelfotografering og fotografering til events har været mit fokusområde indenfor foto i mange år.

At kunne lege med lyset, eksperimentere og samarbejde med andre mennesker om at få skabt nogle interessante billeder var motivationen.

I starten i et studie hvor jeg var i stand til at styre omgivelserne, lære kameraet at kende samt se hvordan lyset faldt. Senere på lokation hvor flere ukendte varianter spillede ind.

Portrætfotografering
Modelfotografering
Event fotografering

FOTOGRAFISKE PROJEKTER